Det tager kun et par minutter at installere en ny designskabelon på et WordPress website. Og du kan selv gøre det. Når designet er installeret, kan du straks gå i gang med det kreative arbejde, designe flotte sider og forvandle dit website for alvor.

Hvad sker der, når du installerer en ny skabelon

  • Er der tale om et helt nyt website uden ret meget indhold, er det helt uproblematisk at installere en designskabelon.
  • Er der masser af sider og billeder, skal du regne med, at du skal rydde op bagefter – og det kan tager timer.

Forestil dig, at flertallet af dine sider er opdelt i to kolonner – en bred spalte og en smal spalte. Hvis den bredeste kolonne er 640 pixel bred, vil du sandsynligvis have masser af billeder i netop den bredde. Installerer du en designskabelon, hvor den bredeste spalte er 700 pixel, siger det sig selv, at mange af dine billeder er 60 pixel for smalle til det nye design.

Hvis den gamle designskabelon indeholder specielle funktioner – eksempelvis billedgalleri og billedslider med skiftende billeder, skal du regne med, at du skal lave nye gallerier og ny billedslider. Og måske skal du først finde billeder, der størrelsesmæssigt matcher det nye design.

Det er ret umuligt at forudsige, hvilke konsekvenser det får at skifte til en anden designskabelon. Der er ikke andet at gøre end at gå i gang og tilpasse hen ad vejen. Side for side.

Installerer du designskabelonen DIVI fra Elegant Themes, får du en masse smarte funktioner, der kan udnyttes på forskellige måder. DIVi gør det faktisk sjovt og nemt at designe flotte sider.

DIVi er ikke kun en designskabelon, men også en såkaldt pagebuilder. Sider opbygges ved at kombinerer et væld af forskellige moduler, som du kan trække rundt med og slippe, hvor du vil placere dem.

Det tager lige noget tid at lære DIVI at kende. Når du har fået rutinen, er det til gengæld hurtigt, sjovt og kreativt at designe sider med DIVI

Sådan installerer du en ny designskabelon

Før du går i gang med at installere ny designskabelon vil jeg anbefale, at du opdaterer WordPress og eventuelle plugins på dit website. Og det gør du naturligvis ikke uden først at tage backup af dit site.

Du behøver ikke slette sider eller indhold på dit website, før du går i gang.

Er der tale om en købt skabelon – et såkaldt premium theme – skal du downloade skabelonen.
Gem den på din computer i såkaldt .zip format.

I kontrolpanelet finder du menupunktet UDSEENDE > TEMAER og vælger funktionen TILFØJ NYT
Find frem til .zip filen og installer den.

Når filen er installeret, skal du AKTIVERE temaet, som du har lagt sig oven  på dit indhold.

Nu er du klar til at bruge alle de nye muligheder. Klar til at designe sider på en helt anden måde, end du er vant til. Klar til at lave sider, der er moderne og flottere end du har kunnet lavet dem i din gamle designskabelon.

Her kan du se en demo af DIVI 3.0 og prøve den

Kursus i at bruge DIVI til smart WordPress webdesign

Pin It on Pinterest