Når du er blevet fortrolig med at bruge DIVIs sidebygger – og kan designe flotte sider i en fart – er det fristende at bruge sidebyggeren på blogindlæg også. Men gør det ikke!
Du kommer til at fortryde det. Ikke i dag. Ikke i morgen – men om nogle år, når du vil have ny designskabelon på WordPress og ikke mere vil bruge DIVI-byggeren.
Du kan udmærket bruge DIVI designskabelonen til din blog – du skal bare ikke bruge DIVI sidebyggeren til at specialdesigne dine blogjndlæg.
DIVI-koder
Når du bruger DIVIs sidebygger, og laver rækker, kolonner med mix af DIVIs mange smarte moduler, bliver dit indhold omgivet af DIVI-koder. Det er ok, så længe du bruger DIVI.
Vil du redesigne flere hundrede blogindlæg
Engang skal du redesigne. Det er OK, at du skal redesigne dine sider. Vil du have nyt design vil du sandsynligvis under alle omstændigheder ønske at redesigne dem.
At redesigne 100-200 blogindlæg – rense dem for uønskede koder og formatering – vil derimod ikke være sjovt.
Brug derfor DIVI sidebyggeren i begrænset omgang på blogindlæg.
Lav sider med DIVI – men indlæg i klassisk WordPress-stil
Det øger nemlig sandsynligheden for, at det bliver hurtigt og smertefrit at skifte design.
Og det gælder iøvrigt også for andre designskabeloner med specialfunktioner, så det her er ikke et DIVI-problem. Brug specialfunktionerne, når det er nyttigt og nødvendigt. Men tænk ogå fremad og vurder, hvilke konsekvenser det har på langt sigt.