Er du konform eller kreativ? Har du et fixed mindset (fastlåst tankegang) eller et growth mindset (udviklende tankegang)? Det får stor betydning for din oplevelse af, hvordan det er at arbejde med dit website

Nyder du kreativ leg og tager du som regel tingene, som de kommer. Har du tid, lyst og tålmodighed til at udforske forskellige muligheder på dit website. Eller foretrækker du det enkle og meget lidt tidkrævende, som du uden videre dikkedarer kan lægge indhold på?

Er du helst fri for at bruge timer på at lave websider?

Hvem er du – hvis du selv vælger?

Er du praktikeren, der foretrækker at bruge mindst mulig tid på at designe og være kreativ? Så skal du have et website, der er så færdigt, som muligt – så du lynhurtigt kan hælde nyt indhold på. Måske er WordPress slet ikke den optimale løsning til dig. Og måske skal du hyre professionelle folk til at gøre det meste af arbejdet.

Er du den kreative, der gerne vil lege, udforske og have fleksible værktøjer, der gør det sjovt og giver dig masser af muligheder? Det gør det sjovere at arbejde med WordPress og design.

Det ene er ikke mere rigtigt, end det andet. Men det er vigtigt, at du er klar over dine præferencer – før du går i gang med dit website. Det er nemlig ganske afgørende for, hvilken løsning du skal vælge. Og afgørende for, hvordan du vil opleve processen og resultaterne.

Bruger du en designskabelon som DIVI fra Elegant Theme får du også en såkaldt sidebygger der kan gøre det hurtigt at lave flotte sider. Men den kan også hurtigt blive en tidrøver for kreative typer med growth mindset og lyst til at være kreativ.

Er du konform eller kreativ

Konform eller kreativ er naturligvis lidt af en provokerende putten i bås. Så enkelt og firkantet er det næppe, at du er enten det ene eller det andet. Der er snarere tale om, du nogle gange er mere det ene, end det andet. Men hvad er du så, når det gælder website og online marketing?

dreamstime_m_16396296_795pxHar du et growth mindset er du klar over, at din intelligens og dine kompetencer er foranderlige. At de kan udvikles.

Du har langt nemmere ved at acceptere at du støder på fejl, udfordringer, problemer og  modgang på vejen mod målet.

Du er åben for, at der er mange måder at gøre tingene på og har derfor nemmere ved at udforske nye muligheder – og lære.

Du vil ikke have de store problemer med de udfordringer, der er forbundet med at designe websider. Tvært imod vil du sandsynligvis elske at udforske mulighederne.

dreamstime_xs_18884743Har du et fixed mindset er du typen, der nemt giver op, når teknik og design driller.

Du bliver let frustreret af tekniske udfordringer. Folk med et fixed mindset er nemlig mere tilbøjelige til at sidestille problemer, udfordringer og fejl med fiasko og dårlig intelligens.

Det generer dig måske endda voldsomt at mærke dine begrænsninger. Og det generer dig forståeligt nok også, hvis du ikke uden videre kan få et website til at se ud, som du ønsker.

DIVI er til kreative hjerner med et growth mindset

DIVIs sidebygger er en gave til dig, der gerne vil lege med design, farver, æstetiske løsninger og udforske muligheder. Dig, der erkender, at du ikke ved alt på forhånd og måske ligefrem synes, at det er sjovt.

Vælger du en kreativ designskabelon som DIVI – med mange muligheder – skal du helst have lyst til at gøre det kreative arbejde til en såkaldt iterativ proces.

Det vil sige, at du skal have lyst til at finde løsningerne ved at prøve dig frem og lade dig inspirere undervejs – i stedet for at planlægge designet i detaljer på forhånd og allerede fra start sigte efter et fastlagt designmæssigt mål.

Du kan naturligvis sagtens have en forestilling om, hvad du vil opnå og hvordan det skal komme til at se ud, men er dine forestillinger for fastlåste, er der større risiko for frustrationer.

Se hvordan du kan designe med DIVI i en kreativt udviklinde proces

 

Tip til dig med growth mindset

Producer indholdet og se så, hvordan designskabelonen kan hjælpe dig med at præsentere det optimalt.

Vær forberedt på, at det gode resulatet kræver en del fejl undervejs. Det er ikke altid muligt at forudsige, hvordan det skal designes for at virke. Nogle gange – ofte endda – må du prøve dig frem og fejle. Lave om igen og igen. Afprøve forskellige muligheder.

Det er derfor online marketing og webdesign er sjovest – mindst frustrerende – hvis du har et growth mindset.

Tips til dig med et fixed mindset

Find nogle simple modeller til at designe sider. Og hold dig til dem.
Forsøg at undgå at lave færdige billeder af, hvordan tingene skal se ud. Design ikke på forhånd med hjernen. Rod ikke konstant rundt i indstilingsmuligheder for at se, om du kan finde en bestemt løsning.

Vælg først og fremmest det meget enkle og meget lidt tidkrævende.
Se eksempelvis, hvordan mange blogindlæg er bygget op:

En overskrift
Et stort billede
En indledning med et mindre billede til højre
Tekst med mellemrubrikker og måske et par billeder undervejs.

Det er ikke nødvendigt at designe specielle bokse, rammer etc.

Lad være med at låse dig fast på, hvordan tingene skal se ud for derefter at se, om det kan lade sig gøre.

At arbejde efter en færdig skitse harmonerer sjældent ret godt med moderne designskabeloner. Der vil altid være adskillige detaljer, der IKKE bliver, som du ønsker. Jo mere det generer dig, desto mere frustreret bliver du, når tingene ikke uden videre makker ret.

At have et fixed mindset – og fastlåste meninger om, hvad der er rigtigt eller forkert – passer i det hele taget heller ikke ret godt med online marketing.

Det er langt vigtigere, at du kan spotte, hvad dine potentielle kunder vil. At du kan fornemme, hvad der er optimalt og konstant tilpasse dig nye muligheder og udfordringer.

Hvilken designskabelon passer bedst

Stort set alle moderne websites laves i dag ved at bruge færdige designskabeloner. De er meget forskellige. Kan forskellige ting. Og passer til forskellige typer mennesker og websites.

Nogle designskabeloner har stærkt begrænsede kreative og praktiske muligheder. De er velegnede, hvis du kan leve med begrænsningerne. Vil du derimod have et design, der helt ned i detaljen skal kunne tilpasse sig dine meget konkrete ideer og ønsker, er der ikke mange af de færdige designskabeloner, der vil passe dig.

Sammenlign det med at købe bil. Du kan vælge farve på lak, forskellige fælge, købe ekstra udstyr (hvis det passer) og selv bestemme en række detaljer. Men du kan ikke få forhandleren til at sætte en helt anden type baglygter på, gøre bilen 10 cm bredere etc.

Nogle designskabeloner er meget fleksible og har mange indstillingsmuligheder. Det kan i sig selv opleves som en udfordring. Specielt hvis du har et fixed mindset og vil have tingene på en bestemt måde. De færdige designskabeloner egner sig ikke altid til sådanne behov. De er derimod velegnede til kreative mennesker med et growth mindset.

Har du et klart billede af, hvordan tingene skal være – hvorefter du leder efter den løsning, der passer bedst til din version af det ideelle? Du skal sandsynligvis have et pænt stort budget for at få bygget efter dine ønsker. Det er den løsning, der er mest arbejdskrævende. Eller også kommer du til at slåes i timevis med at få tingene til at makke ret.

Ved du helt, hvad den kreative proces skal ende med? Du går i gang. Udforsker mulighederne og ser, hvad det kan ende med. Du kan fint vælge en kreativ og fleksibel designskabelon som DIVI og er du den kreative, legende type, vil du elske DIVIs sidebygger, når du lærer den at kende. Du kommer til at bruge mange timer på at lege med mulighederne.

Vil du med i et kreativt selskab for DIVI-brugere, kan jeg anbefale gruppen DIVI lab på Facebook

Growth vs. fixed mindset er opfundet af professor Carol Dweck fra Stanford University. Hør hende fortælle i denne TED talk

 

Pin It on Pinterest