Her får du mit vigtigste tip til at vælge den rigtige designskabelon til WordPress.
Design til WordPress er en selvstændig del af hele systemet. Et theme, kaldes det. Vælg din designskabelon med stor omhu. Og ikke kun ved at vurdere, hvad du synes ser pænt ud. Den skal nemlig også gerne være god. Og ikke mindst nem at bruge.
Webdesign og designskabelon er to meget forskellige ting.
En designskabelon er kun et skridt på en lang vej til smart webdesign.
En erfaren og teknisk nørdet webproducent kan arbejde med langt mere komplicerede designskabeloner end amatøren.Derfor kan du også risikere, at du får et website, der gør dig afhængig af professionel hjælp.
Vil du selv være kreativ og designe flotte sider, skal du vælge en designskabelon, der ikke kun ser flot ud, men som rent faktisk matcher dine kompetencer.
Designskabelonen bliver helt afgørende for, hvor kreativt og tidkrævende det bliver at arbejde med dit indhold. Og hvor flot du kan lave det.
- Der findes gratis themes.
- Du kan købe færdige themes.
- Og du kan få lavet dit eget unikke
Den sidste løsning er den dyreste. Og jeg vil anbefale, at du ikke overvejer den mulighed, før dit website har et par år på bagen og du har et stort budget. Det tager nemlig nemt et par år at finde ud af, hvordan et website til online content marketing skal designes.
Køb hellere en god, færdig skabelon,
Den skal ikke kun være flot.
Den skal også være nem, intuitiv og hurtig at bruge. Også for en kreativ amatør.
Du kan IKKE vælge alene ved at kigge på det æstetiske design.
Lyt til andres erfaringer.
Du kan nemlig nemt købe katten i sækken og ende med en løsning, der gør det tidkrævende, teknisk og bøvlet at oprette flotte sider og indlæg.
Du vil sikkert blive overrasket over, hvad en WordPress designskabelon er. Hvad den kan. Hvordan den skal bruges. Og hvad den ikke er.
Mange finder en flot designskabelon – og bliver forundrede over, at de stadig er langt fra at have et flot designet website. Selv den flotteste designskabelon bliver nemlig ikke flottere end det indhold DU lægger i den.
Det kan tage lang tid at få indholdet lagt på plads. Og lægger du grimme tekster og uskarpe billeder ind i en pæn skabelon, vil slutresultatet blive…. grimt!