monster-1365596_640Brug clipart og mange tænker: kitch og dårlig smag. Barnligt. Uprofessionelt. Useriøst. Naturligvis findes der masser af flotte cliparts. Sikkert endda en del, der passer fint til dit blogindlæg eller din side. Problemet med clipart er ikke nødvendigvis, at det ER dårlig smag – men at mange opfatter det som sådan.

Uanset hvor flotte og velvalgte clipart du sætter ind på dit website, løber du en stor risiko for, at det skaber et rigtig skidt indtryk af, hvem og hvordan du er.

Jo flere – jo værre

Bruger du mere end én clipart-tegning på dit website, øger det risikoen for at blive sendt til bunds på kvalitetsskalaen.

Et af de helt store problemer med clipart er, at mens én kan være et sjovt pift, så bliver det hurtigt for meget, hvis der er flere. Uanset de sidder på samme side/blogindlæg eller du spreder dem på dit website.

Når man mixer flere cliparts bliver det særligt slemt, fordi de stilmæssigt ikke matcher.
Selv når og hvis det lykkes at bruge dem på en fin måde, er der risiko for, at dine læsere rynker på næsen af det.

party-1456248_320Clipart var engang en del af Microsofts Office-pakke og blev særdeles udbredt i Word-dokumenter. Du har sandsynligvis set mange grimme dokumenter med clipart.

Haveforeninger bruger clipart, når der skal laves invitation til sommerfest.
Tante Ella bruger clipart, når hun digter konfirmationssang til niecen.
Forældre bruger clipart, når de sender invitation til børnefødselsdag.
Teenagere bruger clipart i skoleopgaver.

Professionelle grafikere og webdesignere bruger stort set aldrig clipart.

Clipart er forsvundet fra Officepakkerne 2013, 2010 og 2007. Du kan finde masser af gratis clipart på nettet, men lad være med at bruge det på et website til professionel brug.

Clipart er dårlig smag for amatører

Clipart bruges af glade hobbyfolk og amatører, når det skal være sjovt, uformelt og festligt. Derfor skal DU ikke bruge det i professionelle sammenhænge.

emotions-36365_795px

Pas især på på smileys – og store edderkopper

spider-150051_300Du har samme problem med smileys og emojies (som findes i mange clipart-varianter).

Jeg hører til dem, der hader smileys og emojies – når de overdrives. En enkelt i ny og næ, i en mail eksempelvis, er helt OK.

På websites er det no-go. At drysse gule smiley-klatter i din digitale tekst er som at sætte store edderkopper til at råbe i stuens hjørner.

De vil tiltrække alt for meget opmærksomhed og gøre det nærmest umuligt at fokusere på indholdet.

Og efterlader et indtryk af noget gyseligt :-(

Pin It on Pinterest