Jeg ved godt, at du er optaget af, hvordan dit website skal ud. Det er også vigtigt.
Før du får ideer til dit webdesign, er en god ide, at du forestiller dig, at alt indhold på dit website skal præsenteres i en indsats til en skuffe
En WordPress side samles først i det øjeblik du fortæller systemet, at du vil se den. Systemet henter indhold og placerer det i designskabelonen – som minder om indsatsen i en køkkenskuffe. Den er en pladsholder – og dit indhold skal passe i de forskellige rum.
Forestil dig så, at systemet kun har én skuffe og én designindsats.
Hver gang du vil se en ny side, bliver der hældt nyt indhold i indsatsen.
Det der først og fremmest sker, når der skal laves design til dit website, er at træffe en række grundlæggende valg – for at skabe rammerne om dit indhold.
Skal der være en såkaldt sidebar – til højre eller venstre på siden
Hvilke skrifttyper og størrelser, vil du bruge
Skal der være et logo
Skal der være footer med diverse kontaktoplysninger.
Skal der være små bokse med indhold (widgets) der måske vises på alle sider?
Læg forskelligt indhold i indsatsen
Det endelige indtryk afhænger af, om du efterfølgende lægger sølvebestik, træskeer eller farvestrålende plastic i de forskellige rum.
Om du bruger gode illustrationer eller masser af clipart.
Verdens mest populære websites har ikke pænt design
Jo mere pynt og jo flere farver du lægger på selve indsatsen, desto højere skal dit indhold råbe for at trænge igennem.
Det er sjældent en fordel, at det er designet, der løber med opmærksomheden.
Verdens mest populære websites ikke er populære på grund af deres design – men fordi de opfylder et konkret behov hos de besøgende.